Grønbjerg er blevet beriget med en Planetsti

Nu er Lemvig ikke den eneste by der kan prale af en planetsti. Grønbjerg har også fået en planetsti. Kirkestien er omdannet – for en stund i hvert fald – til en planetsti.

Planetstien begynder ved Algade med solen og ud ad stien følger der så planet efter planet for at slutte ved Sønderkjærsvej med Neptun. Undervejs finder man bl.a. jorden og som billedet herover viser Saturn, med dens karakteristiske ring af is og stenpartikler samt dens otte måner der er illustreret ved ispinde der er limet på ringen. Planetstien bliver “stående” lidt endnu – så gå en tur ad Grønbjergs Planetsti og se på planeterne. Planeterne er ikke helt i de rigtige størrelsesforhold ligesom afstandene ikke er helt korrekte.

Det er Grønbjerg Friskole der har haft en emneuge om planeter og en del af resultatet kan ses på – ja, Planetstien.

Saturn

(foto: Mogens Ballegaard)