Cykelsponsorløbet “Granlyløbet” 2012

Lone yderst til højre har skudt “Granlyløbet” anno 2012 i gang

 

Søndag den 26. august kl. 14 gik startskuddet til cykelsponsorløbet “Granlyløbet”. Der skulle igen i år cykles midler ind til sjov og gavn (ikke til drift) til Grønbjerg Friskole. 28 cyklister havde meldt deres ankomst, men, men, men da startsnoren blev klippet stod der 52 unge og ældre klar til at cykle omgange af seks km. Det blev til ca. 210 omgange eller ca. 1260 km. Det indkørte beløb samt salg ved boder og lotteriet (med rigtig mange præmier) er ikke endelig opgjort, men resultatet nærmer sig kr. 50.000 siger Lone Astrup, der sammen med resten af familien arrangerer cykelsponsorløbet. Det endelige resultat kommer i Runestenen nr. 118.

(Foto Mogens Ballegaard)