Velkommen Sognekalender Nyeste nummer Tidligere numre Redaktionen Service Supporters

 

Runestenens ugentlige mailservice i Grønbjerg

 

 

Runestenen orienterer i uge 20

 

Onsdag d. 16. maj Grønbjerg Friskole kl. 8.30

Friskolens bus fylder 25 og fejres.

 

 

Torsdag d. 17. maj Jagtforeningen

Træning

 

Torsdag d. 17. maj Nr. Omme Kirke kl. 9

Gudstjeneste ved Anne Hillgaard

 

Søndag d. 20. maj Nr. Omme kirke 

Ingen Gudstjeneste

 

På vegne af:

 

Advarsel - advarsel !!!

På vegne af Jens Kristian Christensen og andre meddeles følgende:

Vi (JKC) havde indbrud lørdag nat, og mistede ved den lejlighed 2 stk. Garmin GPSer. En Trek racercykel mm. - Havetraktor blev forsøgt stjålet.
Vi er orienteret om at flere andre også har haft besøg.
Denne mail blot for at advare andre i sognet, så man kan tage sine forholdsregler, og undgå den irritation / frustration det giver at have indbrud.

(Det er en god ide at skrive cyklernes stelnummer ned, samt cykellås for at dokumentere ejerskabet over for forsikringen og politiet.)
 

Dusør på kr. 5000 gives til den, der kan komme med oplysninger, som kan føre til pågribelse.  (af myndighederne/politiet)
 

 

På vegne af fem Grønbjerg-gymnaster meddeles følgende:

Vi vil smaddergerne have lidt økonomisk opbakning til vores gymnastiktur til USA med Dejbjerglund Efterskole.

I kan hjælpe ved at gå ind på http://sparbank.dk/10tilforskel og stemme på vores Video. Dejbjerglund Efterskole – Gymnastik til USA.

 På forhånd mange tak

 Jeppe Hessellund, Jonas Nielsen, Jakob Højis, Jakob Sand og Emilie Risom

 

Fredagsbrev fra Grønbjerg Friskole:
http://gbfrikontor.blogspot.com/

  

Kirkebladet med kirketider på sidste side

  

 

Fra Bruger til Bruger:
De indleverede mails til ”Fra Bruger til Bruger” bliver forsynet med dato og fjernet igen efter en måned. Ønsker man at effekterne skal forsøges afhændet igen skal der en ny mail med en henvendelse til.

 

Forskelligt sælges:

Stouby sofa 3 pers i brunt læder 3.000 kr.

2 trip trap i kirsebær 400 kr. pr. stk.

85ér crosser 10.000 kr.

65ér crosser 4.000 kr.

Trommesæt Tama - rigtig flot skal ses 10.000 kr.

En teltside med vinduer passer til garage med 2 porte, 2.000 kr.

 

Med venlig hilsen Sanne Therkildsen,

Grønbjergvej 22 mob: 30 31 83 43

 

 

Grønbjerg Friskole bus fylder 25 år

 

Her er bussen fotograferet i julen 2008 med de busbørn der var dengang

 

Friskolen, der har eksisteret i 4 år, erhvervede sig en ældre bus ved skolestart i 2008. Denne bus fylder onsdag den 16. maj 25 år. Bussen, der er et kæmpe aktiv, har givet Friskolen og dermed også Børnehaven, NaturMusen, en kolossal frihed. Det skal fejres med maner med kage og saftevand - og der er rigeligt - så meget at alle med interesse, er inviteret til at deltage i fejringen, der finder sted ved 8.30 tiden


 

Så har Grønbjerg fået ny præst

 

 

Den nye præst i Nr. Omme sogn og Ørnhøj, som tiltræder den 1. juni hedder Bodil Toftdahl, hun er midt i 50erne og er præst i Canada, ved den danske kirke i Vancouver. Der har hun været siden 2005.
Bodil er født og opvokset i Holstebro, og taget sin studentereksamen på Holstebro Gymnasium, så hun er ikke ukendt med det vestjyske.
Efterfølgende læste hun teologi i Aarhus og senere informatik ved Aalborg Universitet.
Inden hun fik job i Canada fungerede hun godt 10 år som sognepræst på Fyn.
Bodil interesserer sig bredt for folkekirken og hvad der rører sig i den, samt for at se nye muligheder.
Såvel hun som hendes mand, David Thomas, er musikinteresserede og spiller begge nogle instrumenter.
Bodil har 4 voksne døtre, spredt rundt i Danmark, og flere børnebørn.
Vi glæder os meget til det kommende samarbejde.
 
Menighedsrådet


 

Er der olie og naturgas i Grønbjergs undergrund?

 

Vibrationsmaskinerne (foto DK-Consult ApS)

 

I et 10 - 12 km bredt bælte der strækker sig fra Stadil-Vedersø i vest til Horsens i øst undersøges den danske undergrund nu geologisk for, om der muligvis skulle gemme sig olie og naturgas reserver. I disse dage undersøges området i og omkring Grønbjerg. Store vogne med lytteudstyr udsender lydbølger i undergrunden og refleksionerne herfra opfattes af geofoner der ligger i det brede bælte, der så giver data til optegnelser om undergrundens beskaffenhed. Disse data skal så undersøges nærmere, og geologer er så i stand til at tolke disse data. Der er lagt geofoner ud i et bredt bælte fra Spjald til Ørnhøj ad hovedvej A11.   DK-Consult Aps 75 65 85 85

 


Overskud i Brugsen i Grønbjerg for andet år i træk

 

Forrest fra venstre Lone Holdensen og Heidi Mouridsen,

Bagest fra venstre Ivan Mortensen, Else Nyborg Christensen, Nyvalgt suppleant Peder Christensen og nyvalgt til bestyrelsen Jørgen Bank  (foto Mogens Ballegaard)

 

Der var grund til, at den nye bestyrelse i LokalBrugsen i Grønbjerg havde de store smil fremme. For andet år i træk var der plusser og sorte tal på bundlinjen. Fra et underskud i 2009 på 109.000 kr. til et overskud i både 2010 på 43.000 kr. og i 2011 på 63.000 kr., er der lagt op til optimisme. Den enkle årsag til denne fremgang er naturligvis den store opbakning og handel fra kunderne i Brugsen i Grønbjerg. Men ellers kan det være folks opmærksomhed på, at det ikke kan betale sig at køre langt, og købe meget - og måske også mere end man har brug for, i de store supermarkeder. Andre fordele som f.eks. kontoordningen i LokalBrugsen i Grønbjerg kan naturligvis også være medvirkende årsag.

Kontakt LokalBrugsen 97 38 40 42 og formand Ivan Mortensen 40 44 42 81


 

Fedt initiativ i Grønbjerg GUF

 

(foto Mogens Ballegaard)

De kalder det "Kom i form og tab dig" kombineret med "Små skridt til vægttab der holder". Et forløb over tre måneder med motion kombineret med teori om, hvordan man kan holde et vægttab. Kurset er inspireret af metoder fra Sundhedsstyrelsen og den motionelle del varetages af Lissi Aagaard Dyrberg, medens den teoretiske del varetages af Else Pedersen, der også arbejder inden for området i sin hverdag. Man mødes to gange om ugen i de tre måneder. Der er 21 mødeaftner hvoraf de seks er med den teoretiske del. Det er frivilligt at møde op, men arrangørerne opfordrer til, at man følger alle seks gange teori, hvor man bl.a. støtter hinanden og fører "logbog" i bestræbelserne på at holde eventuelle målsatte vægttab. De aftner, af ca. halvanden times varighed, hvor der ikke er teori på programmet, kan man naturligvis være forhindret.

Kurset kommer til at koste: 400,- kr. for både teori og motion og ellers 200,- for teori alene og 300,- for motion alene. Der er første mødeaften er den 27. marts, hvor man kan høre om projektet og om man er interesseret.

Der var mødt 14 deltagere op til introduktionsaftenen og arrangementet er ikke kun for piger. 

Kontakt Klaus Tang: 25 32 33 58


 


 

 

 

Se tidligere nyheder

 

Ansvarshavende redaktør: Mogens Ballegaard  Tlf.:97384332 - 25470589